About this role
Bliv veterinærsygeplejerske hos Nyborg Dyrehospital
På Nyborg Dyrehospital søger vi en engageret veterinærsygeplejerske, som har lyst til at blive en del af et erfarent og fagligt stærkt team.
Uanset om du er relativt nyuddannet eller har flere års erfaring, er det vigtigste for os, at du brænder for veterinærsygeplejen, er fagligt nysgerrig og trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Hvem er vi?
Nyborg Dyrehospital er et moderne dyrehospital med et stærkt lokalt renommé og mange loyale klienter. Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet, god service og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring, udvikling og en god portion humor i hverdagen.
Vores team består af engagerede dyrlæger, veterinærsygeplejersker og klinikassistenter, som sammen arbejder for at skabe de bedste forløb for både patienter og deres ejere.
Samtidig er vi en del af VetGruppen, hvilket giver adgang til et stort fagligt netværk og gode muligheder for sparring, kurser og efteruddannelse. VetGruppen har også eget efteruddannelsesmiljø gennem VLEARN, hvor faglig udvikling er et centralt fokus.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet veterinærsygeplejerske
- trives med en varieret hverdag og forskellige typer patienter og opgaver
- har interesse for eksempelvis anæstesi, patientpleje, laboratoriearbejde, tandbehandlinger eller konsultationer
- har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer og tage ansvar inden for dine interesseområder
- værdsætter et tæt samarbejde med både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og klinikassistenter
- møder patienter, klienter og kolleger med engagement, omsorg og godt humør.
Har du et særligt fagligt interesseområde, ser vi det som en fordel. Vi oplever blandt andet stigende efterspørgsel inden for tandbehandlinger, så interesse for eller erfaring med tand er meget velkommen – men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
- en spændende og varieret hverdag på et veldrevet dyrehospital
- mulighed for at bruge og udvikle dine veterinærsygeplejefaglige kompetencer
- et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring
- mulighed for at udvikle og dyrke egne interesseområder
- relevant efteruddannelse og faglig udvikling
- gode kolleger med fokus på samarbejde, trivsel og humor i hverdagen
- ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
VSP-området er omfattet af overenskomsten mellem Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. Den gældende overenskomst indeholder blandt andet bestemmelser om løn, pension, arbejdstid og efteruddannelse. Den giver desuden veterinærsygeplejersker ret til fem uddannelsesdage om året.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgninger modtages via knappen ”Ansøg her”
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maja på [email protected] .
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
