About this role
Vil du være med til at skabe gode læringsoplevelser for sundhedsprofessionelle og samtidig understøtte kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi?
På SUND søger vi en administrativ koordinator og studiekoordinator, som kan bidrage til planlægning og gennemførelse af fakultetets kompetenceudviklingsaktiviteter og samtidig varetage studiekoordinatorfunktionen for kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi.
Stillingen kombinerer koordinering og administration af kompetenceudviklingsforløb med uddannelsesadministration, juridisk sagsbehandling og tværgående sekretariatsopgaver. Alle opgaver indebærer et bredt samarbejde med undervisere, studerende, kursister, ledelse og administrative kolleger. Både kompetenceudviklingsområdet og kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi er i vækst, og stillingen giver mulighed for at bidrage til udviklingen af samarbejdsrelationer, egne arbejdsprocesser og arbejdsgange i takt med områdets udvikling.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2027.
Hovedparten af stillingen er knyttet til fakultetets kompetenceudviklingsaktiviteter. Her vil du få en central rolle i at sikre, at kurser og kompetenceudviklingsforløb planlægges, gennemføres og afsluttes professionelt og effektivt.
Derudover vil du fungere som studiekoordinator for kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi, hvor du bliver administrativ sparringspartner for studieledelsen og bidrager til uddannelsens drift, kvalitetssikring og udvikling.
Hvis du motiveres af at skabe struktur, sikre høj service og få mange aktører til at lykkes sammen, så er du måske den kollega, vi søger.
Ansvarsområder
Kompetenceudvikling og kursusadministration
Kompetenceudviklingsområdet udgør hovedparten af stillingen. Her får du en central rolle i den daglige planlægning, koordinering og praktiske gennemførelse af fakultetets kurser og kompetenceudviklingsforløb. Det er forløb, som henvender sig til sundhedsprofessionelle og tilbyder udvikling af særlige kompetencer, f.eks. Beskrivende Radiograf, Beskrivende Ultralydsradiograf, Føtalmedicinsk Sonograf og flere andre eksisterende og kommende forløb.
Opgaverne kræver sans for struktur, overblik og service. Du skal trives med at sikre, at deltagere, undervisere og samarbejdspartnere oplever et velfungerende forløb fra den første henvendelse til den afsluttende evaluering.
Der er tale om et område med mange tilbagevendende aktiviteter og administrative processer. Vi søger derfor en kollega, som motiveres af at skabe sikkerhed og kvalitet i driften, fungere som vært for vores gæster og kursister fra sundhedsvæsenet og løbende forbedre egne arbejdsgange og processer i samarbejde med gode kolleger.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Planlægning og praktisk koordinering af kompetenceudviklingsforløb
- Tilmeldingsadministration og løbende deltagerkontakt
- Understøttelse af undervisere før, under og efter kursusaktiviteter
- Koordinering af lokaler, undervisningsmaterialer, forplejning og øvrige praktiske forhold
- Besvarelse af henvendelser fra deltagere og samarbejdspartnere
- Gennemførelse af evalueringer og administrativ opfølgning
- Bidrag til løbende forbedring og effektivisering af egne arbejdsprocesser
I forbindelse med kompetenceudviklingsforløbene vil der være nogle aftener og weekender i løbet af året, hvor du skal være til stede.
Studiekoordinator for kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi
Studiekoordinatorfunktionen er knyttet til kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi, som er en ny, kandidatuddannelse, hvor du fungerer som administrativ sparringspartner for studieledelsen og bindeled mellem uddannelsens mange interessenter.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Sekretariatsbetjening af studienævn
- Juridisk sagsbehandling af merit- og dispensationsansøgninger
- Opdatering og vedligeholdelse af studieordning og fagbeskrivelser
- Fortolkning og anvendelse af universitetslovgivning, bekendtgørelser og interne regler
- Bidrag til uddannelsens kvalitetsarbejde
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger og beslutningsoplæg
- Opfølgning på uddannelsesdata, evalueringer og nøgletal
- Koordinering med undervisere, studerende og administrative enheder
- Administrativ understøttelse af uddannelsens løbende drift og udvikling
Økonomi og sekretariatsopgaver
Stillingen indeholder desuden:
- Budgetopfølgning og administrative økonomiopgaver vedrørende studiestart
- Administrative driftsopgaver i sekretariatet
- Praktisk koordinering af møder og arrangementer
- Bidrag til tværgående opgaver og projekter
Stillingen er organisatorisk placeret i SUND Uddannelse med reference til Uddannelsesadministrativ chef Kirsten Zeuthen.
Du bliver en del af et engageret administrativt fællesskab, som understøtter fakultetets uddannelser, kompetenceudviklingsaktiviteter og kvalitetsarbejde. Du vil samarbejde tæt med studieledelser, undervisere, kursusledere, administrative kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse i samfundsvidenskab, humaniora eller sundhedsvidenskab
- Har erfaring med administration, koordinering eller offentlig forvaltning
- Er en sikker og tillidsvækkende kommunikatør, både skriftligt og mundtligt
- Er serviceminded og motiveres af at skabe gode oplevelser for studerende, kursister og samarbejdspartnere
- Trives med en hverdag, hvor både rutineopgaver, koordinering og opfølgning er væsentlige dele af opgaven
- Arbejder struktureret og har blik for detaljer uden at miste overblikket
- Har erfaring med eller interesse for juridisk sagsbehandling og offentlig administration
- Kan omsætte regler og rammer til konkrete administrative løsninger
- Har gode samarbejdsevner og skaber relationer på tværs af organisationen
- Er selvstændig, initiativrig og kvalitetsbevidst
- Har gode IT-kompetencer og lyst til at anvende digitale værktøjer og AI i opgaveløsningen
- Kan arbejde professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale
Erfaring fra universitets – og/eller sundhedssektoren eller anden offentlig organisation vil være en fordel, men er ikke et krav.
Det vil også være en fordel, hvis du har flair for økonomi og/eller er ferm til databaser.
Da engelsk anvendes som mødesprog i Studienævn for Sundhedsøkonomi, er det vigtigt, at du kan begå dig professionelt på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høje ambitioner, en uformel kultur og stor arbejdsglæde
- Stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde
- Et afvekslende job med stor kontaktflade
- Mulighed for faglig udvikling inden for både uddannelsesadministration og kompetenceudvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og videndeling
- Mulighed for hjemmearbejde
Om SUND Uddannelse, fakultetssekretariatet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
SUND Uddannelse består af 18 medarbejdere i forskellige såvel praktiske som mere strategiske funktioner inden for uddannelsesunderstøttelse, betjening af studienævn og sagsbehandling, kvalitetsarbejde, udvikling af nye uddannelser, understøttelse af kvote 2-optag, pædagogisk understøttelse, internationalisering, livslang læring, klinikfordeling og meget mere.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet er et af Danmarks førende sundhedsvidenskabelige fakulteter. Med ni institutter, forskning i international topklasse og et bredt udvalg af sundhedsuddannelser bidrager vi til at udvikle fremtidens viden, behandling og sundhedsvæsen.
Som medarbejder på SUND bliver du en del af et ambitiøst og tværfagligt miljø præget af høj faglighed, stærke samarbejder og gode muligheder for udvikling. Fakultetet har aktiviteter i Odense, Esbjerg og København. I Esbjerg og København danner stærke faglige miljøer ramme om forskning og uddannelse, mens vores moderne fakultetsbygning i Odense samler forskning, uddannelse og administration under ét tag og er direkte forbundet med Odense Universitetshospital.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her .
Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesadministrativ chef Kirsten Zeuthen, [email protected] , 6550 3234 eller Uddannelses- og Sekretariatschef Merete Munk, [email protected]
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45-46.
Ansættelse pr. 1. januar 2027 og stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Der kan i begrænset omfang forekomme rejseaktivitet til andre af SDU’s campusbyer.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgers tidligere løn.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer. Hvis CPR-nummer fremgår, skal det overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for at skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter, og det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.