About this role
Vil du arbejde tæt på produktionen og bruge din automationserfaring til at skabe stabile løsninger og synlige forbedringer? Vi udvider Production IT og søger flere Automation Specialister med forskellige erfaringer og faglige baggrunde.
Måske er du en erfaren automationsspecialist. Måske er du tidligere i karrieren og har et stærkt praktisk fundament, som du gerne vil udvikle. Du kan også være elektriker, automatiktekniker eller have en anden teknisk baggrund, hvor automation er blevet din faglige retning. Det afgørende er, at du har arbejdet med industriel automation, brænder for området og ønsker at skabe værdi tæt på produktionen.
I Production IT arbejder vi tæt sammen med produktionen for at sikre stabile løsninger, hurtig problemløsning og løbende forbedringer. Vi er i gang med at styrke vores organisation med en ny kundeteamstruktur, hvor automation og MES-kompetencer bringes tættere på forretningen. Her får du mulighed for at præge både løsninger, samarbejder og fremtidige arbejdsmetoder.
Hvordan kommer du til at gøre en forskel?
Som Automation Specialist bliver du en del af et kundeteam, der understøtter udvalgte produktionsområder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med produktion, vedligehold, engineering, MES-kolleger samt eksterne leverandører og systemintegratorer. Rollen handler om mere end programmering. Du bliver en vigtig teknisk sparringspartner, som hjælper med at forstå behovene i produktionen, omsætte dem til tekniske løsninger og sikre et stærkt teknisk ejerskab af vores automationsmiljøer.
Afhængigt af din erfaring får du mulighed for at udvikle dig i rollen eller tage et større teknisk ansvar. For seniorprofiler kan rollen også omfatte teknisk sparring, standardisering og bidrag til den overordnede tekniske retning.
Dine primære ansvarsområder
- Supportere, vedligeholde og forbedre produktionskritiske automationsløsninger.
- Fejlfinde, udføre root cause-analyser og sikre holdbare løsninger.
- Implementere mindre ændringer, optimeringer og forbedringer.
- Deltage i test, implementering og idriftsættelse af nye løsninger.
- Omsætte behov fra produktionen til stabile og vedligeholdbare tekniske løsninger.
- Samarbejde med interne interessenter, leverandører og systemintegratorer.
- Bidrage til videndeling, standardisering og udvikling af automationkompetencer på tværs af teamet
Hvordan får du succes i rollen?
Vi er åbne for forskellige baggrunde og karriereveje. Du kan eksempelvis være automatiktekniker, automationsteknolog, elektriker med erfaring inden for automation, maskinmester, ingeniør eller have opbygget dine kompetencer gennem praktisk erfaring i industrien.
Vi forestiller os, at du
- Har praktisk erfaring med industriel automation og kan fortælle om konkrete løsninger eller problemstillinger, du har arbejdet med.
- Trives med fejlsøgning og systematisk problemløsning.
- Er motiveret af at forstå produktionen og skabe forbedringer.
- Kan samarbejde på tværs af fagområder og opbygge gode relationer.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
- Kommunikerer flydende på dansk og kan samarbejde professionelt på engelsk.
Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med
- Siemens S7 PLC, TIA Portal eller SIMATIC Manager / Step 7 Classic.
- WinCC HMI/SCADA og industrielle netværk som Industrial Ethernet og Profinet.
- Fejlsøgning og optimering i et produktionskritisk 24/7-miljø.
- Samarbejde med systemintegratorer og eksterne automationspartnere.
- Fødevare-, mejeri-, ingrediens- eller anden procesindustri.
- Industriel cybersikkerhed, Octoplant eller AutoSave.
Du behøver ikke kunne det hele. Vi vurderer din samlede erfaring, din motivation og dit potentiale for at bidrage og udvikle dig hos os
Hvad kan vi tilbyde dig?
I denne stilling som Automations Specialist får du mulighed for at arbejde tæt på produktionen og se den direkte effekt af dit arbejde. Du bliver en del af et Production IT-miljø i udvikling, hvor automation spiller en central rolle i at sikre stabile løsninger og drive løbende forbedringer. Både organisationen og teamet er under udvikling, så du får mulighed for at sætte dit præg på fremtidige arbejdsmetoder og tekniske løsninger.
Vi søger profiler med forskellige erfaringsniveauer og tilbyder et miljø, hvor du kan udvikle dig fagligt, uanset om du er tidligt i din karriere eller kommer med mange års erfaring. Du får mulighed for at arbejde med komplekse automationsopgaver, samarbejde tæt med produktionen og blive en del af et team, hvor videndeling, faglig sparring og stærkt samarbejde er en naturlig del af hverdagen
Ansøgning og kontakt
Hvis du har arbejdet med industriel automation og kan se dig selv i et tæt samarbejde med produktionen, vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning og fortæl gerne om de automationsopgaver, du har arbejdet med, hvad der motiverer dig, og hvilken retning du gerne vil udvikle dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Preben Carls på [email protected]
Shape the Future of Dairy
Arla is a global leader in the dairy industry, committed to enabling good food choices that make life better, providing people with nourishment, while taking care at every step to ensure Arla is a choice they can feel good about. If you are looking to shape the future with an ambitious global cooperative that truly cares about your growth, where everyone feels valued and empowered, and collaboration is the core of culture, Arla is a choice you can feel good about.
#LI-LISMY
Ref. 110057
null