Content Director & Team Lead

Dentsu International Americas, LLCCopenhagen, Capital RegionOn-siteFull-timeStaff, 8–12 yearsListed 2 hours ago

Apply now

About this role

Job Description:

Content & AI Search Director, Owned Media

Vil du stå i spidsen for et contentteam og udvikle indhold, der hjælper både mennesker og brands med at blive fundet, forstået og valgt?

Vi søger en erfaren Content & AI Search Director til vores Owned Media-team i København. Du har stærk erfaring med content til websites, SEO og rådgivning, og du er nysgerrig på, hvordan AI og LLM’er ændrer måden, vi planlægger, producerer og optimerer indhold på. Du kombinerer faglig tyngde med lysten til at udvikle mennesker og skabe gode rammer for teamets arbejde.

Om jobbet

Du får en central rolle i at lede og udvikle vores contentteam i København. Du sætter retning for den faglige udvikling, støtter teamet i den daglige opgaveløsning og er med til at sikre, at vores leverancer har høj kvalitet og skaber værdi for vores kunder. Rollen kombinerer teamledelse med senior rådgivning og praktisk forståelse for contentarbejdet.

Du arbejder med danske og internationale kunder på tværs af brancher. Opgaverne spænder fra contentstrategi og redaktionel planlægning til produktion, kvalitetssikring og effektmåling. SEO er en integreret del af arbejdet, og du hjælper kunderne med at tilpasse deres indhold til søgeadfærd, AI-baserede søgeresultater og LLM’er. Du behøver ikke selv skrive hvert stykke indhold, men du skal kunne udfordre, kvalificere og løfte arbejdet fra brief til færdig leverance.

Opgaver

- Lede og udvikle contentteamet i København gennem løbende sparring, coaching, tydelige forventninger og opfølgning på den enkeltes faglige udvikling

- Skabe ejerskab i teamet ved at uddelegere ansvar, give plads til selvstændige løsninger og hjælpe kollegerne med at vokse i deres roller

- Sætte faglig retning for content og videreudvikle vores metoder inden for contentstrategi, websiteindhold, redaktionel planlægning og kvalitetssikring

- Rådgive kunder om indhold, SEO og synlighed. Du omsætter forretningsmål, brugerbehov og data til klare strategier og anbefalinger

- Udvikle indhold til websites fra brief og research til struktur, produktion og optimering i tæt samarbejde med kundernes fagpersoner og vores specialister

- Integrere SEO i contentarbejdet med afsæt i søgeefterspørgsel, søgeintention, informationsarkitektur og løbende performance

- Afprøve og kvalificere AI- og LLM-tilgange til research, briefs, produktion og optimering. Du hjælper teamet med at bruge nye værktøjer ansvarligt og med blik for kvalitet, dokumentation og kundens brand.

Vi tilbyder

Du bliver en del af vores Owned Media-team, hvor vi hjælper vores kunder med at skabe synlige og målbare resultater. Du får mulighed for at præge teamets udvikling og den måde, vi arbejder med content og AI på.

Du bliver en del af et team, hvor vi udfordrer hinanden og vores kunder fagligt. Vi er en dynamisk organisation, som sætter pris på nye idéer og input fra alle – sammen kan vi blive endnu bedre, end vi allerede er.

Vi tilbyder desuden:

- En rolle med ansvar for at udvikle både mennesker, faglighed og kundeleverancer

- Gode muligheder for faglig udvikling og karriere

- Et stærkt fagligt miljø og en bred kontaktflade til kolleger inden for medier og marketing

- Samarbejde med relevante tech-partnere som Google, Meta og TikTok

- Engagerede kolleger, der gerne deler viden og hjælper hinanden

- En god morgenmads- og frokostordning

- Fredagsbarer, sportsarrangementer, fester og andre muligheder for socialt samvær

Kvalifikationer

Du er en erfaren og nysgerrig contentprofil, der brænder for at skabe indhold, som både møder brugernes behov og understøtter kundernes forretning.

Du arbejder strategisk med både content, SEO og nye muligheder inden for AI og LLM’er og kan omsætte komplekse forretnings- og marketingbehov til klare anbefalinger og indhold, der kan føres ud i livet. Samtidig motiveres du af at udvikle andre og skabe faglig fremdrift i et team.

Vi forestiller os, at du:

- Har mindst fem års relevant erfaring med content, content marketing og websiteindhold, gerne fra et bureau eller en rådgivende rolle

- Har solid erfaring med at udvikle og producere indhold til websites – fra research og brief til redigering og optimering

- Har et godt greb om SEO og kan bruge søgeintention, søgeordsdata og performanceindsigter til at styrke indholdet

- Har erfaring med at lede, coache eller udvikle kolleger og trives med at skabe retning, motivation og faglig fremdrift. Formelt personaleansvar er en fordel

- Har praktisk erfaring med AI og LLM’er i research, briefudvikling, indholdsproduktion eller optimering og kan bevare kvaliteten og kundens brandstemme

- Er en stærk rådgiver og formidler, der kan gøre komplekse emner konkrete for kunder og kolleger

- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Om iProspect

iProspect er et globalt performance-marketingbureau, der hjælper ambitiøse brands med at skabe vækst gennem digital performance. Vi arbejder strategisk og datadrevet med blandt andet Content, SEO, Paid Search, Social, Webanalyse og CRO – altid med kundens forretning i centrum.

I vores afdeling i Aarhus er vi ca. 20 ansatte, mens vi i København er ca. 30 ansatte. På globalt plan vil du få mere end 8.000 kollegaer med base i 93 forskellige lande. Vi er en del af dentsu-netværket og har mere end 45.000 kompetente kollegaer på tværs af 143 lande. I Danmark er vi omkring 500 medarbejdere fordelt på fire brands; iProspect, Carat, dentsu X og Merkle.

Interesseret?

Send os dit CV eller en opdateret LinkedIn-profil. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Talent Acquisition Partner, Benjamin Våg på [email protected]

#LI-DENTSU #LI-Onsite #LI-BV1

Location:
København K

Brand:
Iprospect

Time Type:
Full time

Contract Type:
Permanent