About this role
Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.
Har du styr på værkstedsdriften, blik for kunden og lyst til at være den, der får hverdagen og holdet til at hænge sammen?
Så kan du være vores nye værkfører hos Volvo Truck Center Aarhus.
Her får du en central rolle i en travl og varieret hverdag, hvor du skaber overblik, prioriterer opgaverne og sikrer et godt flow mellem kunder, mekanikere og resten af huset. Du bliver samtidig en vigtig del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Du holder værkstedet godt kørende
Som værkfører er du tæt på både driften, mekanikerne og kunderne. Du følger opgaverne fra indskrivning til færdig lastbil og sørger for klare aftaler, god fremdrift og høj kvalitet hele vejen.
Du står også for den daglige personaleledelse af mekanikerne. Det betyder, at du er synlig i værkstedet, sætter retning, fordeler opgaver og følger op, så holdet ved, hvad der skal ske, og vi kommer godt i mål sammen.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- planlægge, prioritere og følge op på værkstedsopgaver
- koordinere den daglige drift tæt sammen med mekanikerne
- tage godt imod kunderne og sikre klare aftaler og forventninger
- følge op på kvalitet, tidsforbrug og priser
- sikre korrekt og rettidig fakturering af værkstedsopgaver
- træffe beslutninger og finde løsninger, når hverdagen ændrer sig
- bidrage til en sikker, effektiv og velfungerende værkstedsdrift
Du skaber overblik og får folk med dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring fra værksted, servicecenter eller en lignende driftsfunktion. Kender du lastvognsbranchen, er det en fordel.
Det vigtigste er dog, at du forstår værkstedsdrift og trives med at være den, andre går til, når der skal skabes overblik og findes en løsning.
Du:
- tager ansvar og følger opgaverne til dørs
- bevarer overblikket, også når der er tryk på
- er god til at prioritere og få hverdagen til at glide
- kommunikerer klart og ordentligt med både kunder og kolleger
- er synlig, tilgængelig og god til at få mennesker til at arbejde sammen
- har blik for både kvalitet, økonomi og kundens behov
I Aarhus løfter vi i flok
Hos os bliver du en del af et hold, hvor samarbejde og hjælpsomhed fylder meget i hverdagen . Vi hjælper hinanden, deler vores viden og giver en hånd med, når der er brug for det. Vi tror på, at de bedste resultater kommer, når alle bidrager, og når vi lykkes som hold.
Vi lever hver dag Volvos fem værdier: Kundens succes, Tillid, Passion, Forandring og Performance.
De står ikke bare på væggen, men mærkes i måden, vi arbejder på: i samarbejdet med hinanden, i mødet med kunderne og i vores fælles ansvar for at få opgaverne godt i mål.
Klar til næste gear?
Kan du se dig selv som en del af holdet i Aarhus, så send din ansøgning og dit CV via ”Søg jobbet” senest den 13. november 2026 .
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte værkstedschef Jesper Brams på tlf. 6182 7877 eller kom forbi til en snak på adressen Logistikparken 14, Brabrand, Århus.
Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.
Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning.