Duty Manager til Terminal Bus & Trolley Services

Københavns Lufthavne A/SOn-siteFull-timeStaff, 8–12 yearsListed 10 hours ago

Apply now

About this role

Har du lyst til at tage ansvar for den daglige drift og sikre gode vilkår for både medarbejdere og passagerer?

Som Duty Manager i Terminal Bus & Trolley Services får du en central rolle i at sikre, at driften fungerer effektivt hver eneste dag. Du bliver en del af en travl lufthavnsverden, hvor ledelse, samarbejde og operationel eksekvering går hånd i hånd, og hvor din indsats er med til at skabe en velfungerende oplevelse for både passagerer, kolleger og samarbejdspartnere.

Din nye rolle
Som Duty Manager har du ansvaret for at sikre en stabil, sikker og effektiv drift samt skabe retning og engagement blandt medarbejderne. Rollen kombinerer operationelt ansvar med personaleledelse i et miljø, hvor der løbende skal træffes beslutninger og prioriteres.

Dine vigtigste ansvarsområder er:

- Sætte retning for, motivere og udvikle medarbejdere gennem synlig, nærværende og engagerende ledelse

- Sikre en stabil og effektiv daglig drift, herunder driften af terminalbussen

- Planlægge og koordinere bemanding samt sikre optimal anvendelse af ressourcer

- Håndtere driftsmæssige udfordringer og træffe beslutninger i en omskiftelig hverdag

- Følge op på KPI’er, facilitere tavlemøder og sikre løbende forbedringer i driften

Du indgår i en vagtordning hvor arbejdstiderne ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 – 23.00. Derudover arbejder man hver anden weekend som en fast del af vagtplanen.

Din nye afdeling
Du bliver en del af Terminal Bus & Trolley Services (TBT), et engageret team med fokus på stabil drift og høj service. En af vores vigtigste opgaver er driften af terminalbussen, som spiller en central rolle i passagerernes rejse gennem lufthavnen. Som Duty Manager får du en nøglerolle i at sikre den daglige drift, udvikle medarbejderne og forbedre samarbejdet på tværs af organisationen. Samtidig arbejder vi løbende med at optimere processer og skabe endnu bedre oplevelser for både passagerer og kolleger.

TBT ligger organisatorisk under Operational Airport Services som er ansvarlige for den daglige afvikling af flytrafikken og passagerernes rejse gennem lufthavnen. Vi sikrer, at service, drift og operationer fungerer effektivt og sikkert, så den samlede passageroplevelse hænger sammen fra start til slut.

Om dig
Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og trives i en rolle, hvor du både leder mennesker og sikrer en velfungerende drift. Du arbejder målrettet, indgår gerne i samarbejde og sikrer ro i opgaveløsningen, selv i pressede situationer.

Vi forestiller os, at du:

- Har erfaring med personaleledelse og daglig drift, fra en operationel virksomhed

- Kan motivere, coache og udvikle medarbejdere samt skabe høj trivsel og godt samarbejde

- Har gode evner inden for planlægning og koordinering og arbejder systematisk med bemanding og prioritering

- Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk samt samarbejder effektivt med forskellige interessenter

- Kan træffe velovervejede beslutninger og bevare overblikket i en travl arbejdsdag

Derudover er kørekort kategori B en forudsætning for rollen.

CPH som arbejdsplads
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

I driften arbejder vi midt i det, der får lufthavnen til at fungere. Vi arbejder hver dag for at få fly i luften til tiden, få bagagen frem og sikre, at driften er sikker og effektiv fra første afgang til sidste fly er på jorden igen.

Du træder ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og ansvar, og hvor din indsats er afgørende for helheden.

Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og inspirerende fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail til Manager, Tobias Christian Thjel-Sørensen, Terminal Bus & Trolly Services på [email protected] . Vær opmærksom på, at Tobias ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen.

Du skal kun uploade CV (uden billede) – ingen ansøgning. Skriv gerne din motivation for at søge jobbet øverst i CV'et.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage dit CV snarest muligt dog senest den 22. november. Vi vurderer ansøgninger løbende.

Vi skaber forbindelse til verden

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job .