Lead Engineer – Compressor Packs - R&D

Johnson ControlsÅrhus, Central JutlandOn-siteFull-timeSenior, 5–8 yearsListed 5 hours ago

Apply now

About this role

Vil du være med til at udvikle næste generation af industrielle kompressorer til køle- og varmepumpeanlæg?

Hos Johnson Controls i Holme ved Aarhus søger vi en Lead Engineer til vores R&D-team med fokus på udvikling og optimering af vores markedsledende Sabroe® kompressorer . Disse er hjertet i både industrielle køleanlæg og varmepumper. Naturligvis baseret på naturlige kølemidler; på den måde er vi en væsentlig medspiller i den grønne omstilling.

Du bliver en del af et stærkt ingeniørmiljø, hvor du arbejder med avanceret produktudvikling, tekniske analyser og performanceoptimering af nogle af verdens mest anerkendte industrielle kompressorer. Samtidig får du en unik mulighed for at følge produkterne hele vejen fra idé og beregninger til test, produktion og implementering, da både udvikling, produktion og testfaciliteter er samlet i Holme.

Din rolle

Som Lead Engineer får du en central rolle i den fortsatte udvikling af vores kompressorplatforme. Rollen er ideel for dig, der motiveres af at forstå mekaniske systemer i dybden i samspil med termo- og fluiddynamik og omsætte tekniske analyser til konkrete produktforbedringer.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

- Udvikle og optimere kompressorer og tilhørende mekaniske systemer
- Analysere performance, effektivitet, driftssikkerhed og levetid
- Udføre tekniske beregninger inden for mekanik, fluid- og termodynamik
- Planlægge og gennemføre test- og valideringsaktiviteter
- Drive produktforbedringer og bidrage til udviklingen af næste generation af Sabroe-kompressorer
- Samarbejde tæt med produktion, testcenter, serviceorganisation og globale engineeringteams
- Yde teknisk support til interne og eksterne interessenter

Rollen kombinerer nyudvikling, produktforbedringer og teknisk sparring med forretningen og giver dig mulighed for at opbygge en dyb specialistviden inden for kompressorteknologi.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

- Er uddannet maskiningeniør, gerne med kandidat, eller har tilsvarende teknisk baggrund
- Har erfaring med udvikling, analyse eller optimering af komplekse mekaniske produkter
- Har stærke analytiske kompetencer og interesse for mekanik, fluid og termodynamik
- Har erfaring med tekniske beregninger, test og validering
- Trives med komplekse tekniske problemstillinger og databaseret beslutningstagning
- Arbejder struktureret og tager ansvar for at drive opgaver fremad
- Kommunikerer professionelt på engelsk

Erfaring med kompressorer, forbrændingsmotorer, roterende udstyr, transmissioner, hydraulik eller andre avancerede mekaniske systemer er en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os

Hos Johnson Controls får du mulighed for at blive specialist inden for kompressorteknologi og arbejde med produkter, der spiller en central rolle i fremtidens energieffektive køle- og varmepumpeløsninger.

Vi tilbyder:

- Medansvar for udviklingen af markedsledende Sabroe® kompressorer
- Mulighed for at blive teknisk specialist inden for et komplekst og innovativt produktområde
- Tæt samarbejde mellem udvikling, test og produktion på samme lokation
- Egne produktions- og testfaciliteter i Holme
- Et stærkt ingeniørmiljø med høj faglighed og vidensdeling
- Stor indflydelse på tekniske løsninger og produktudvikling
- Fleksibilitet med mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen

Lokation

Stillingen er placeret i Holme ved Aarhus , og der er ingen forventet rejseaktivitet.

Ansøgning:
Vi beder sig ansøge stillingen via vores karriereside. Hvor du bedes uploade CV og evt. ansøgning.

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte:

Iben Lund
Senior Talent Acquisition Partner
[email protected]
 25 50 79 44

Om Johnson Controls

I Holme udvikler, producerer og tester vi Sabroe®-kompressorer, køleanlæg og varmepumpeløsninger til kunder over hele verden. Her bliver du en del af et miljø, hvor teknologi, innovation og bæredygtighed går hånd i hånd, og hvor du får mulighed for at sætte dit aftryk på fremtidens industrielle køleteknologi.

#LI-IL3