Syns- og servicetekniker til København/Storkøbenhavn

Heimstaden BostadDenmarkOn-siteFull-timeMid level, 2–5 yearsListed 14 hours ago

Apply now

About this role

Stillingsbeskrivelse

Har du en håndværksmæssig baggrund, eller er du uddannet ejendomsservicetekniker? Og trives du med en hverdag, hvor du både arbejder praktisk, møder beboere og har ansvar for dine egne ejendomme?

Så kan du være vores nye syns- og servicetekniker.

Hos Heimstaden får du en varieret hverdag med stor selvstændighed. Du gennemfører ind- og fraflytningssyn, hjælper beboere med mindre håndværksmæssige opgaver og følger løbende op på, at dine ejendomme fungerer og fremstår ordentligt.

Din hverdag

Du kommer bl.a. til at:

- gennemføre ind- og fraflytningssyn
- dokumentere fejl, mangler og istandsættelsesbehov
- udføre mindre serviceopgaver hos beboere – fx en løbende vandhane, en radiator der ikke virker eller et vindue, der skal justeres
- gennemgå dine ejendomme og fællesarealer løbende
- følge op på eksterne samarbejdspartnere inden for fx trappevask, grønne områder og udvendig vedligeholdelse
- koordinere håndværkere og følge op på kvalitet og udført arbejde
- have kontakt med beboere og sikre en god oplevelse.

Kort sagt bliver du vores øjne og hænder ude på ejendommene .

Hvem er du?

Måske er du uddannet ejendomsservicetekniker, eller måske kommer du fra et håndværksfag som fx tømrer, murer, maler, VVS eller lignende.

Det vigtigste er, at du:

- har god teknisk og håndværksmæssig forståelse
- arbejder selvstændigt og struktureret
- har blik for kvalitet og tager ansvar for dine opgaver
- er tryg ved IT og dokumentation
- møder beboere, kolleger og samarbejdspartnere respektfuldt
- taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk.

Vi sørger selvfølgelig for en god introduktion til jobbet, vores systemer og måden, vi arbejder på.

Det får du hos os

Du bliver ansat som ejendomsfunktionær.

Lønrammen er fast månedsløn på 36.000–38.000 kr. pr. måned afhængigt af erfaring og kvalifikationer – hertil kommer pension.

Derudover tilbyder vi bl.a.:

- stor frihed og selvstændighed i hverdagen
- betalt internet på hjemmeadressen
- tilskud til en valgfri sportsaktivitet
- personaleforening og sociale arrangementer
- Sundhedsordning, løn under sygdom mv. 
- gode muligheder for faglig udvikling - FM karrierevej

Firmabil eller elcykel?

Transportformen afhænger af de ejendomme, du får ansvar for.

Nogle af vores syns- og serviceteknikere har firmabil, mens vi i andre dele af København arbejder med elcykel med plads til værktøj og udstyr.

Det betyder, at kørekort ikke nødvendigvis er et krav , og at firmabil ikke er en garanteret del af stillingen .

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Region 1, Kevin Schmidt-Hansen på  tlf.: 23 84 56 75.

Lyder det som noget for dig?

Så send os dit CV – du behøver ikke skrive en motiveret ansøgning.

Vi har fokus på kompetencer, potentiale og den rette tilgang til jobbet og arbejder aktivt for at reducere bias i vores rekruttering.

Straffeattest indhentes som led i ansættelsesprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger

Vi foretager baggrundstjek som en del af vores rekrutteringsproces. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os!

Hos Heimstaden værdsætter vi mangfoldighed og tror på, at forskellige perspektiver skaber bedre beslutninger og et stærkere arbejdsmiljø.