Sea Logistics Operational Care Expert, Customs House Brokerage

Kuehne+NagelViby, Central JutlandOn-siteFull-timeJunior, 1–2 yearsListed 4 hours ago

Apply now

About this role

Mere end et job

Logistik har indflydelse på hverdagen. Fra de varer vi forbruger til det sundhedsvæsen vi alle er afhængige af. Hos Kuehne+Nagel er dit arbejde mere end bare logistik. Dit arbejde har betydning for både hverdagsbegivenheder og livets specielle øjeblikke for mennesker i hele verden

###### ‎

Bliv en del af en af verdens største transport- og logistikvirksomheder

Er du struktureret, detaljeorienteret og trives du med administrative opgaver? Har du lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor samarbejde, faglighed og godt kollegaskab er i fokus?

Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega i toldafdelingen hos Kuehne + Nagel i Aarhus.

Hos os bliver du en del af et engageret team, der arbejder med fortoldning af importforsendelser til Danmark. Vi er et godt miks af erfarne og nyere kolleger, som hjælper hinanden i hverdagen og værdsætter et stærkt socialt sammenhold.

## How you create impact

Vi forventer ikke, at du har erfaring med fortoldning eller speditionsbranchen. Har du flair for administration, struktur og talforståelse, sørger vi for den nødvendige oplæring.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

- Udarbejde tolddeklarationer og følge op på toldkontroller

- Sikre høj datakvalitet i vores systemer

- Supportere teamet med administrative opgaver

- Have daglig kontakt med kunder, myndigheder og samarbejdspartnere

- Koordinere og følge op på opgaver på tværs af organisationen

## What we would like you to bring

Vi søger en kollega, der arbejder struktureret og har sans for detaljer. Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kan bevare overblikket, også når tempoet er højt.

Vi forestiller os, at du:

- Har erfaring med administrative opgaver eller kontorarbejde
- Er serviceminded og god til at samarbejde
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt
- Har flair for IT-systemer og databehandling
- Kommunikerer godt på både dansk og engelsk
- Har erfaring med transport, logistik eller fortoldning, hvilket er en fordel, men ikke et krav

## What's in it for you

Hos Kuehne + Nagel får du en spændende hverdag i en international virksomhed med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du kan blandt andet se frem til:

- Grundig oplæring i toldområdet

- Gode udviklingsmuligheder i en global virksomhed

- Et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone

- Ansvar i hverdagen

- Attraktive personalegoder, herunder kantineordning, morgenmad og sundhedsordning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operational Care Manager Julie Greve Andersen på tlf. 36 99 38 78 eller mobil 25 10 95 04.

Hvem er vi

Som global virksomhed med et stærkt fundament og vision om at flytte verden fremad, tilbyder vi et godt stabilt arbejdsmiljø, hvor din karriere kan være med til at gøre en reel forskel. Uanset om vi hjælper med at levere livreddende medicin, udvikle bæredygtige transportløsninger eller støtte vores lokalsamfund, vil din karriere bidrage til mere end du kan forestille dig.